Om Skæbne Historier

Levendegjort litteraturformidling | Storytelling | Publikumsdialog | Artist-Talk
Intens formidling af Karen Blixen, hendes liv & værker. Skuespiller Anne Lilballe i anmelderrost rolle som Storytelleren Karen Blixen.
Fortællinger, ordrette anekdoter, livsmottoer og livserfaringer gengives i en “første-hånds” version.

Læs om INDHOLDET, FORMATERNE & eksempler på TEMAER herunder:

Hver optræden er unik. Improvisation og gengivelse af originalværker, breve, anekdoter og citater fra interviews, Karen Blixen har givet.

Skæbne Historier besøger virksomheder, foreninger, biblioteker, biografer, godser, højskoler, plejecentre, uddannelsesinstitutioner, kultur- og menighedshuse.

Alle optrædener afrundes med en “Artist-Talk” med publikum.
Jeg optræder med tilladelse fra Rungstedlundfonden. ©Rungstedlundfonden fsva. breve og andre originaltekster.

BLIXENS BREVE

OPLEV BLIXENS BREVE
Et udvalg af Karen Blixens breve læses og gengives af skuespiller og Blixen-fortolker Anne Lilballe.

Få indblik i Karen Blixens intense liv fyldt med kærlighed, eventyr, ubærlige sorger og store vanskeligheder. 
Brevene viser en nuanceret side af mennesket bag forfatteren. De bærer præg af en åbenhjertig afsender, der oplever det store i livet.
Varighed: Ca. 60 min. Herefter artist-talk med Anne Lilballe.

Karen Blixens skrev under hendes 17 år som farmer i Afrika (1914-31) ofte breve til familien hjemme i Danmark. Hovedparten af brevene er til broderen Thomas og moderen Ingeborg Dinesen, der begge besøgte Karen Blixen på farmen i Kenya. Men der er også breve til søstrene Inger “Ea” de Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse, victorianisme og kønsmoral.

BABETTES GÆSTEBUD

BABETTES GÆSTEBUD – LIVE
Oplev den bevægende og berømte historie gengivet af skuespiller Anne Lilballe i rollen som Karen Blixen.

Intens og nærværende storytelling. En unik oplevelse. Kan kombineres med menu.
Varighed: Fra ca. 60 min. Herefter artist-talk med Anne Lilballe.

Vi skåler i et glas “skum” (Karen Blixens ord for champagne), og hører den vidunderlige fortælling om den franske mesterkok, der flygter fra borgerkrigen i Paris, og ender i det nordligste norge hos to religiøse søstre, hvor hun sætter alt ind på at give menigheden en kulinarisk oplevelse, de aldrig glemmer.

Det er muligt at tilrettelægge fortællingen i en vekselvirkning mellem fortælling og servering af “Babettes Gæstebud” med mad og drikke efter kokkens valg.

ABEN

EN AF DE SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER – LIVE
ABEN er en unik og fantastisk fortælling om frihed, personlig styrke og modet til at stå ved sig selv og se sig selv med nye øjne.

I fortællingen ABEN møder vi priorinden og hendes lille grå abe fra Zanzibar på Klosteret Seven Kloster. Gennem priorindens ønske om at orkestrere fremtiden for sig selv igennem sin unge nevø, Boris, folder historien sig ud i flere dimensioner.

Efter en pause fortælles anekdoter om forfatterskabet. En unik oplevelse.
Varighed: Ca. 60 min. Herefter artist-talk med Anne Lilballe.

Karen Blixen begyndte at skrive de “Syv fantastiske Fortællinger” i Afrika.
Syv fantastiske Fortællinger er en samling fortællinger skrevet af Karen Blixen og udgivet under pseudonymet Isak Dinesen i USA i april 1934 og i England i september samme år. Bogen blev udgivet i Danmark den 25. september 1935 i Danmark under Karen Blixens navn.

BLIXEN SALON

SALON MED KAREN BLIXEN
Hør citater, livsmottoer og ordrette anekdoter gengivet, som den eventyrlysne forfatter har fortalt dem.

I samspil med arrangør skabes rammerne om en unik oplevelse med storytelleren Karen Blixen.
Varighed: Ca. 45 min. Herefter artist-talk med Anne Lilballe.

Karen Blixen beretter om hendes forfatterskab, om livet i Afrika med de indfødte og hendes elskede Denys Finch-Hatton. Hun fortæller livsmottoer og om at bevæge sig i tre dimensioner, lægge sit liv i skæbnens hænder, kaste sig ud i eventyr og navigere i ukendt land.

Anne Lilballe indtager scenen i rollen som vores berømte storyteller Karen Blixen. Musik indgår efter ønske i et samspil mellem fortælling og kortere musikstykker. Det er muligt at tilrettelægge servering af mad og drikke.

BLIXEN LIVE

SAMTALE MED “KAREN BLIXEN”
Adlen, Skæbnen & det Guddommelige
| Kvindesagen | Berlin 1940 |
Hvordan forholder Karen Blixen sig til væsentlige samfundsmæssige anliggender? Hvad har Karen Blixen skrevet og sagt i det offentlige rum?
Hvad hvis Karen Blixen levede i 2023?
Vi tager fat i nogle af livets større spørgsmål i tæt dialog med publikum.
Varighed: Ca. 45 min. Herefter artist-talk med Anne Lilballe.

OM KVINDESAGEN I FØLGE KAREN BLIXEN
Hvad er Karen Blixens holdning til kvindesagen? Til køn, ligestilling og ægteskab? Hvilke værdier er i højsædet, når Karen Blixen har ordet?

Karen Blixen beskrev samfundsforhold, normer og kulturer i essays og breve, og gav udtryk for hendes holdninger i interviews og taler ved særlige lejligheder, bl.a. den kendte radiotale fra 1953.

Mød “Karen Blixen” i en åben dialog og bliv klogere på hendes taler og essays.

AN AFRICAN NIGHTS DREAM

FILM & LIVEOPTRÆDEN
Vi viser den enestående biografiske dokumentarfilm “An African Nights Dream” med Karen Blixen i Afrika af Elisabeth Kapnist.
Med Karen Blixen, Judith Thurman, Suzanne Brøgger, Meryl Streep og Malick Bowens. 
Mød efterfølgende “Karen Blixen” fortolket live af skuespiller og Blixen-fortolker Anne Lilballe om livet før, under og efter Afrika. 
Varighed: Filmen varer 52 min. Arrangementet afvikles som en helhed, og varer ca. to timer inkl. pause.

Den biografiske dokumentar er en smuk, oplysende og poetisk film. Den skildrer Karen Blixens passion for Afrika og landets natur, hendes store personlige tab og skabertrang. Filmens smukke billeder fra dyrelivet på savannen, arkivmateriale fra safarier, samtiden og Mombasas gader indrammes formfuldendt af oplæsning fra ‘Den afrikanske farm’.

Indholdet i det efterfølgende møde med “Karen Blixen” bygger på Karen Blixens breve fra Afrika og ordrette anekdoter, som Karen Blixen har fortalt dem.

Filmen er instrueret af filminstruktør Elisabeth Kapnist. Produceret af Cie des Phares & Balises – ARTE France – 2017. Filmen foregår på engelsk og fransk med engelske undertekster.
Originalmusik af komponist Greco Casadesus.
Se trailer til “An African Nights Dream”

BLIXEN KAVALKADE

EN RÆKKE KAREN BLIXEN EVENTS I SAMME LOKALOMRÅDE

En variation af Karen Blixen events sammensættes i en KAVALKADE. Til glæde og inspiration for Karen Blixen elskere og for dem, der er nysgerrige på flere sider af vores verdensberømte storyteller og eventyrer præsenteres optræden, film & talks i et samspil.
Flere arrangører er involveret. Skæbne Historier er tovholder.
Varighed: Tre – fem events fordelt over en periode.

I 2024 planlægges BLIXEN KAVALKADE som Ø-turné.

Gennemførte BLIXEN KAVALKADER:
2024: Ærøskøbing, Ærø Folkebibliotek, Kulturladen og BIO Andelen.
2023: København, Park Bio | Skagen, Kulturhus Kappelborg.
2022: Gentofte, Gentoftegade Bibliotek, Gentofte Kino og Café Oles Hus.
2021: Svaneke, Svanekegården og Svaneke Bio.

SKÆBNE HISTORIER har besøgt:
Biografer:
Café Slotsbio, Hillerød
BIO Andelen, Ærø
Park Bio, Østerbro KBH
Skagen Bio
Gentofte Kino
Svaneke Bio

Festivaller:
Historiske Dage
Amar:Litt

Museer/Gallerier:
Rungstedlund
My Beautiful Gallery

Kulturhuse/Biblioteker:
Ordrup Bibliotek
Ærø Folkebibliotek
Kulturladen, Ærø
Kulturhus Kappelborg, Skagen
Svanekegården
Skanderborg Kulturhus
Avedøre Bibliotek & Kulturhus
Gentoftegade Bibliotek
Kulturhuset Elværket, Fr.Sund
Pakhuset, Nykøbing Sj.
Det hvide Hus, Gilleleje

Højskoler / Foreninger:
Ældre sagen, Rødovregaard
Danske Seniorer, Kbh.
Frimurerne, Blegdamsvej
Højskolen Marielyst
Blixen Klubben Tårnby
ZONTA Hillerød, Café Havehuset

Godser / Hoteller / Spisesteder:
Kragerup Gods
Fuglsang Herregård
The Falcon Hotel
Oles Hus, Gentoftegade

Kirker / Menighedshuse:
Tømmerup Kirke
Præstevang Kirke
Holmens Kirke
Sankt Jakobs Kirke
Frihavnskirken
Emmerlev Sogn
Gl. Holte Kirke
Egedal Kirke
Nivå Kirke
Stefanskirken
Sions Kirke

Eksempler på TEMAER:
– LEDERSKAB & PIONERÅND.
– BÆREDYGTIGHED & SKABERKRAFT.
– ADELEN, SKÆBNEN & DET GODDOMMELIGE.
– KRIG, KAFFE & KÆRLIGHED.
– FRIHED, FANTASI & FORFATTERLIV.
– KVINDESAG, KØNSROLLER & SAFARILIV.

Foto: Winnie Frisenette-Fich